lars eilertsen . dk

Solen

Ingen dyr har lidt nævneværdig overlast ved oprettelsen af denne hjemmeside.
© 2018

Min Honda Shadow

I begyndelsen af maj 2011 gik i en drøm i opfyldelse, da jeg købte en motorcykel - en Honda VT750 Shadow S. Da den kom frem sidste år hed den Honda VT750 RS, men på et tidspunkt sneg navnet "Shadow" sig ind. Måske for at gøre modellen mere sexet og knytte den tættere sammen med Hondas andre cruiser-modeller.

Det var ikke let at få en prøvetur på en Shadow S hos en forhandler. Gad vide hvorfor? Det må alligevel gå godt nok for mc-branchen, hvis forhandlerne ikke er mere ivrige efter at sælge motorcykler. Jeg kan selvfølgelig godt se at forhandlerne ikke kan have en prøve-maskine stående af hver mc-model, men måske kunne importøren lade et prøveeksemplar gå på omgang mellem forhandlerne, så købere har en mulighed for at afprøve varen inden køb. Det lykkedes mig dog at få overtalt MC-Gården til at give mig en kort prøvetur. Ideen er hermed givet videre.


Der er ingen store udskæringer i skiven og hullerne er kun Ø8mm

Det er ikke let at finde en skivebremselås. Hullerne i bremseskiven er Ø8mm og der er ingen udskæringer i skiven. Jeg fik MC-Gården til at bestille en Abus-lås hjem, som havde en Ø5mm stift, men det viste sig at den lige netop ikke kunne gabe over skivens tykkelse på 6mm. Hos Louis har jeg så fundet en noname-skivebremselås til 10 €, der ifølge specifikationen havde et gab på 6,4mm - perfekt! Nej, da jeg målte gabet med en skydelære var det kun 5,7mm. Slipvinkler, grat og maling tager man altså ikke højde for. Efter nogle få strøg med en grov fil kom den til at passe.

Der er mulighed for at låse hjelmen fast bagpå

Mange af de fine kromdele er ægte plastik

Honda giver to års garanti på kæden!

Min nye Abus kædelås kan fint ligge i værktøjsrullen.