lars eilertsen . dk

Solen

Ingen dyr har lidt nævneværdig overlast ved oprettelsen af denne hjemmeside.
© 2018

Hvad er origami?

Ordet origami kommer af det japanske oru kami, som betyder folde papir. Origami er således kunsten at folde figurer af papir. FuglebasisIfølge de originale origamiregler skal der bruges et kvadratisk stykke papir som udgangspunkt, hvoraf der foldes en grundform. En grundform giver et antal spidser, som f.eks. foldes til lemmer på et dyr. Grundformen giver muligheder og er samtidig begrænsende i kraft af antallet af spidser. Til højre er en udfoldet fuglebasis (bird base). Det er en klassisk grundform, hvoraf man kan folde flere forskellige ... ja, fugle.

Nye discipliner

I takt med at vesterlændinge og særligt vestlige videnskabsfolk har fået øjnene op for origami er andre papirformater taget i brug og grundformerne ikke længere strengt overholdt. Videnskabsfolk har gjort det muligt at opnå langt flere af de eftertragtede spidser, så hidtil umulige former og figurer nu er mulige at folde. Nye dicipliner indenfor origami er dukket op: Modulorigami, hvor relativt simple moduler med spidser og lommer sammenbygges til en - oftest en polyederlignende - figur. En anden ny diciplin er vådfoldning, hvor en figur foldes uden skarpe folder af et stykke fugtet papir. Dette stiller krav om en simpel figur og/eller en hurtig origamist. Resultatet er en figur med mere bløde former, der holder faconen.

Kilder:
Ingeniøren - nr. 51 - 21. december 1990
Brilliant Origami, David Brill, Japan Publications, Inc.

Nogle af mine værker 

Stjerneform

Figur bygget af chewing gum wrapper modules fra Valerie Vanns hjemmeside. Denne figur består af 30 stykker papir.

Klik for at se billedet i stort format

Stjerne

Fra Brilliant Origami af David Brill. Stjernen har 17 spidser og består af 30 stykker papir.

Klik for at se billedet i stort format

Maske

Grundmodellen er fra bogen Brilliant Origami af David Brill. Ikke to masker bliver helt ens.

Minipegasus

Model af Christian Nørager Nielsen. Denne udgave har jeg foldet af cigaretpapir ved hjælp af et par tandstikker. Download foldevejledning.

Pegasus og tændstik